Tui Na Massage

Tui Na massage udgør, sammen med blandt andet akupunktur og qi gong træning, fundamentet i traditionel kinesisk medicin. Massagen foregår fuldt påklædt.

Tui Na massage kan både bruges til at behandle specifikke fysiske problemstillinger og til at forbedre den samlede energistrøm i kroppen. Så hvis du leder efter en alternativ, holistisk tilgang til øget velbefindende, er Tui Na massage et godt valg.

Tui Na massage kan lindre flere lidelser, herunder muskel- og ledsmerter, spændinger, hovedpine, migræne samt forstyrrelser relateret til fordøjelses-, åndedræts- og reproduktionssystem. Tui Na massagen kan desuden forbedre blodcirkulationen, øge bevægeligheden i kroppen og være effektiv til regulering af nervesystemet.

Tui Na massagen indeholder akupressur tryk, blide stræk og skub samt vibrationer der kan bringe kroppen i balance og øge dens vitale energi. I massagen behandles både specifikke akupressurpunkter og de muskler og led, som omgiver det berørte område. Massagen kan både anvendes som selvstændig behandlingsform og som supplement til øre-akupunkturbehandling. Hvis du ikke er glad for nåle, kan Tui Na massage være et fint alternativ til akupunktur.

I forbindelse med behandlingen, instruerer jeg dig ofte i lette øvelser, som du kan lave derhjemme. Øvelserne forlænger og forstærker virkningen af behandlingen og kan betragtes som hjælp til selvhjælp. Tui Na massage er således både velegnet til effektiv behandling af problemer i muskler, sener, ledbånd samt balancering af kroppens indre processer – og til rehabilitering.